Juleevangeliet - the musical

Randers EgnsTeater den 27/11 – 20/12/19: Med masser af humor og musik fortæller vi historien om Josef og den højgravide Maria, der rejser mod Betlehem for at blive regnet med, da Kejser Augustus har besluttet, at befolkningen skal tælles.

Det kommer ikke til at gå stille af sig. For kamelerne kan synge, æslet kan snakke, ørkenrøvere har det alt for varmt, og skatteopkræverne er grådige og tørstige. Vi møder også en kromutter med hip hop i blodet, og vismændene og hyrderne skændes om, hvem der kom først.

Alle roller spilles af fire skuespillere og to musikere! Og der er lagt op til en energifuld, kærlig og musikalsk forestilling, når den over 2000 år gamle fortælling minder os om, hvorfor vi fejrer juleaften.

”Juleevangeliet” er skrevet specielt til Randers EgnsTeaters publikum af Sigurd Barrett, der ikke selv er på scenen, men har lavet tekst og musik til alle sangene.

Medvirkende: Lisbeth Knopper, Allan Helge Jensen, Sofie Alhøj, Caspar Juel Berg

Musikere: Jacob Venndt og Tom Lindby

Dramatiker og Komponist: Sigurd Barrett

Instruktør: Louise Schouw

Scenograf: Niels Secher

Lysdesign: Mia Jandje Willet

Læs mere på: www.randersegnsteater.dk