Dødsstjernen som kunst

12. april kl. 15 får bibliotekets Star Wars-samling en særlig model af rumstationen Dødsstjernen.

Det er den grafiske kunstner og illustrator Peter Nielsen fra Randers, der har opgaven med at bygge den cirkelformede rumstation. Peter Nielsen er selv stor Star Wars-fan. Som illustrator er han blandt andet kendt for at have designet plakaten til den danske film Guldkysten.

”Det vigtigste i arbejdet med Dødsstjernen er, at den kommer til ligne den oprindelige mest muligt, da mange Star Wars-fan har et forhold til den. Som illustrator og kunstner er det derfor også en spændende proces at bygge denne model”.  

Peter Nielsen bygger Dødsstjernen helt fra grunden af blandt andet flamingo og træ. Den færdige model bliver 80 cm i diameteren. 

Randers Bibliotek Star Wars-samling indeholder mere end 600 titler, bøger, film og effekter.
Samlingen kan besøges i bibliotekets åbningstid i Stemannsgade. Her kan du også støde på dusørjægeren Boba Fett fra det kendte galaktiske univers. Han har sin faste plads midt i bibliotekets samling.

*Randers Bibliotek, Stemannsgade 2, 8900 Randers