Vintersjov på skøjtebanen

Frem til 1. marts er Jens Otto Krags Plads en god mulighed for at få varmen på en hyggelig måde

Skøjtebanen JOK plads

Mens vinterkulden har lagt sig over Østjylland, er der på Jens Otto Krags Plads i Randers en god mulighed for at få varmen på en hyggelig måde.

Frem til marts måned holder Randers Skøjtebane åbent hver dag. Om du er Bambi på glatis eller en ægte skøjteprinsesse, så er banen på Jens Otto Krags Plads absolut et besøg værd. Det kan godt 23.000 gæster skrive under på hvert år.

Har du ikke selv skøjterne, kan du for 40 kr. leje et par. Randers Skøjtebane har 250 par skøjter i størrelserne fra 28 til 47. Banen er åben mandag til fredag fra kl. 13-20 og i weekenden fra kl. 10-18.

Læs mere på: undervaerket.dk/skoejtebanen