Randers City Blues Festival 2020

I dagene 25-29. juni 2020 har Randers på fjerede år sin egen bluesfestival.

På Randers City Blues Festival optræder både unge talenter og internationale prisvindende bluesnavne. Foruden koncerter på nogle af byens spillesteder vil der være ”Street Blues” på gader og torve om lørdagen. Og i Randers Midtby bliver der opsat et festivaltelt til lejligheden. Festivalen bliver besøgt af gæster fra både Danmark, Norge og Tyskland.  

Randers City Blues Festival præsenterer I 2020 to nye tiltag: Women In Blues: en lørdag, hvor kvindelige solister er I front, og en fredag aften med lokale navne plus et enkelt stort band.

Randers City Blues Festival  2020 kan blandt andre præsentere den australske sangerinde og sangskriver Georgia van Etten. Hun er i dag bosat i London, England, hvor hendes første EP er blevet rost til skyerne på samme måde som hendes liveoptrædener. 

Georgia van Etten besidder store evner som sangskriver og har en vidunderlig kreativ stemme. Hun har allerede begejstret publikum internationalt fra store scener i hjemlandet Australien til Londons mest kendte bluesklubber som f.eks. Ronnie Scott’s og ydermere på berømte europæiske festivaler som Montreux i Schweitz og Porretta Soul i Italien.

Læs mere om festivalen 

Randers  er Danmarks Blueshovedstad. Året igennem er der også en lang række andre blueskoncerter i Randers – blandt andet når Blues Night Randers byder inden for på Underværket. Men også spillesteder som Tante Olga og Turbinen har blues på deres program. Både Danish Music Awards Blues i august og bluesmusikkens melodigranprix Danish Blues Challenge tidligere i juni måned bliver afholdt i Randers.