Babysalmesang

Torsdag d. 29. oktober i Træningshuset i Asferg, kl. 9.30-10.30.

I en lille times tid vil musikpædagog Birgitte Debel Krag lede en GLAD musikalsk stund for babyer og deres forældre.

Vi skal synge nye og gamle danske sange, kendte såvel som ukendte alt imens vi stimulerer alle børnenes sanser.    Vi begynder med en goddagsang , en morgensang og slutter med en farvelsang.

Der bliver sange med fagter og bevægelege  og små danse med babyerne i favn.

Birgitte Debel Krag medbringer guitar, zylofon, rasleæg, chiffontørklæder og sæbebobler til fælles glæde og udfoldelse.

Arrangementet er en del af Spil Dansk Ugen 2020. Spil Dansk er musiklivets festuge, der altid foregår i dagene omkring uge 44. Siden 2001 har Spil Dansk været Danmarks største musikbegivenhed i al sin bredde og mangfoldighed af arrangementer. Turbinen, Randers Bibliotek, Randers Kommune og Randers Eventsekretariat er lokale hovedarrangører. Det sker sammen med en række samarbejdspartnere inden for det lokale musikliv. Målet er blandt andet at skabe glæde og øge kendskabet til musik med dansk afsæt – herunder udfolde musikken i nye og anderledes rammer. Læs mere på www.spildanskranders.dk.