Efterårskoncert i Hornbæk Kirke

Søndag den 25. oktober 2020 kl. 19.00-20.30

Tid: Søndag den 25. oktober 2020 kl. 19.00-20.30

Sted: Hornbæk Kirke, Randers, Hornbæk Kirkevej 9, Hornbæk, Randers NV

Solocellist Aksel Nielsen vil ved koncerten bl.a. spille Max Bruchs "Kol Nidrei" for cello og orkester (denne aften cello og orgel). Kol Nidrei er den tekst, der indleder den største jødiske helligdag Yom kippur, forsoningsdagen.

Værket bygger på 2 hebraiske melodier. Vi vil også høre musik af Skryabin, Boëllmann samt Tchaikovskys Nocturne i d-mol, Honeggers Paudana for solocello og Bachs Toccata og Fuga i d-mol for orgel. Desuden vil der være et par satser fra Bachs Gamba-sonate i G-dur. Thomas Ede sidder ved orglet.

Der er fri entré.

Koncerten er en del af Spil Dansk Ugen 2020. Spil Dansk er musiklivets festuge, der altid foregår i dagene omkring uge 44. Siden 2001 har Spil Dansk været Danmarks største musikbegivenhed i al sin bredde og mangfoldighed af arrangementer. Turbinen, Randers Bibliotek, Randers Kommune og Randers Eventsekretariat er lokale hovedarrangører. Det sker sammen med en række samarbejdspartnere inden for det lokale musikliv. Målet er blandt andet at skabe glæde og øge kendskabet til musik med dansk afsæt – herunder udfolde musikken i nye og anderledes rammer. Læs mere på www.spildanskranders.dk.