Laura Illeborg - og andre kvindelige forbilleder

Den 28. oktober bliver der fokus på kvindelige forbilleder på Randers Kunstmuseum.

Tid: Onsdag den 28. oktober 2020 kl. 17.00-21.00

Sted: Randers Kunstmuseum, Stemannsgade 2, 8900 Randers C

Koncert med Laura Illeborg og oplæg om tre fantastiske kvinder med særlig tilknytning til Randers. Billedhuggeren Helen Schou, forfatteren Karin Michaelis og kvindesagsforkæmperen Pauline Worm.

Lauras musikalske karriere går helt tilbage til 1995 og det er blevet til adskillige udgivelser – her af 5 soloalbums. Det store gennembrud fik hun i 2002 med singlen "Lidt in Love" fra albummet af samme navn. Et nummer som blev et stort dansk radiohit det år. Laura Illeborg har også udgivet albums, i forskellige duosammenhænge blandt andre med Torben Steno, Jens Lysdal og Peter Hegård. Fælles for alt hvad hun har været i nærheden af er, at teksterne er ligeså vigtige som musikken. Derover er hun kendetegnet for en melankolsk måske endda en nordisk blå tone.

Arrangementet er en del af Spil Dansk Ugen 2020. Spil Dansk er musiklivets festuge, der altid foregår i dagene omkring uge 44. Siden 2001 har Spil Dansk været Danmarks største musikbegivenhed i al sin bredde og mangfoldighed af arrangementer. Turbinen, Randers Bibliotek, Randers Kommune og Randers Eventsekretariat er lokale hovedarrangører. Det sker sammen med en række samarbejdspartnere inden for det lokale musikliv. Målet er blandt andet at skabe glæde og øge kendskabet til musik med dansk afsæt – herunder udfolde musikken i nye og anderledes rammer. Læs mere på www.spildanskranders.dk.