I mange år var der en uskreven regel i europæisk storpolitik: Man skal aldrig undervurdere Angela Merkel. Det gjorde folk så alligevel, og den tyske regeringsleder endte som regel med at sidde med vinderkortet og et lille smil i mundgiven. Med ‘Merkel’ har Eva Weber skabt den ultimative film om den tyske politiker, og ikke mindst om Europa i de 16 skelsættende år, hvor hun sad for bordenden. Merkel voksede op i en kultur præget af frygt og mistænksomhed i DDR og opnåede en doktorgrad i fysik inden hun blev politiker. Weber har været en grundig tur i arkiverne og har skabt en storfilm om Merkels livsrejse og politiske karriere, som er fortalt af hende selv og består af det ene filmiske fund efter det andet.
Et portræt af en kvinde, hvis beskedne, men bestemte fremtoning og helt egen merkelske sans for humor prægede den europæiske dagsorden på måder, der stadig viser sig i dag. En film om de vigtige 16 år i moderne, europæisk historie, hvor Merkel sad for bordenden. Baseret på en guldgrube af arkivklip og fortalt af Merkel selv
Spilletid og sted: 15. marts 2023 kl. 19 på Randers Bibliotek, Stemannsgade 2, 8900 Randers C
Varighed: 95 min.
Instruktør: Eva Weber
Sprog: Tysk/Eng
Undertekster: Engelsk - måske danske undertekster