Frihedsfest - bliv arrangør

4. maj 2020 er det 75 år siden, at Danmark blev frit efter 5 års besættelse under 2. Verdenskrig.

75-året for befrielsen skal fejres! Både af dem, der kan huske besættelsen, og dem, der er så unge, at det kun er hørt i historietimerne. Lad os synge alsang og tænde lys på samme tid over hele kommunen.  Vær med til at markere 75-året for befrielsen - bliv arrangør.

Randers Kommune og Eventsekretariat ønsker i samarbejde med borgerne at skabe en række fælles begivenheder, som består af alsang, lys og taler under den fælles titel 'Alsang, lys og fællesskab'. Alsang – eller fællessang – var netop også den måde, danskerne mødtes under besættelsen og efter befrielsen.

Ideen er, at der i flere byer rundt om i kommunen på samme tid bliver sunget fællessang. Der udleveres sanghæfter til alle de lokale Frihedsfest-arrangementer, så alle i hele kommunen synger de samme sange og hylder friheden.

Et af de steder, hvor årsdagen for eksempel bliver markeret med fælles alsang, er på Skovbakken. Her vil det originale frihedsbudskab, der lød i radioen for 75 år siden også blive transmitteret over højttalerne. Kl. 20.35 afspilles frihedsbudskabet via lydfil, som bliver leveret til alle lokale tovholdere,  sådan  at  alle arrangementer kan få glæde af dette  budskab.  Efterfølgende  bliver  fællessangen 'Der er et yndigt Land' sunget. Der leveres sanghæfter, og det er op til hver enkelt sted selv at vælge, hvilke andre sange og hvor mange I vil synge før kl. 20.36.

Hvor i kommunen skal dagen ellers markeres? Lad os markere befrielsen ved i fællesskab på tværs af by og land at synge alsang og tænde lys på samme tid. Som forening, menighedsråd eller borgergruppe i Randers Kommune kan I være med til at arrangere  jeres lokale frihedsfest. I  kan oven i købet  få   økonomisk støtte til jeres arrangement  - se hvordan sidst på denne side. 

Meld dig som tovholder eller lokal arrangør

Vil I være tovholder eller lokal arrangør på et af disse arrangementer, så skriv til Randers Eventsekretariat via formularen herunder inden den 30. januar 2020.

Læs hvordan Randers Kommune håndterer indsendte personoplysninger her.

Økonomisk støtte til jeres 4. maj-arrangement