American Ride på Tante Olga

Fredag den 21. februar kan du få et skud Rock’n’Country med American Ride.

Bandet blev dannet af far og søn, Ole og Christian Odde, i 2011 og har igennem en årrække arbejdet med forskelligt repertoire og musikere.

Den rette konstellation faldt endeligt på plads i foråret 2016. I foråret 2017 udgav bandet deres første single “Beer Drinking Fun”. Stilen er New Nashville Country. Vi har selvfølgelig vores egen lyd, men vi dyrker den del af country–?musikken, som i disse år vinder frem mange steder i verden, siger forsanger i

American Ride, Christian Odde. Bandets lyd tager afsæt i countrytraditionen, der krydres med rock–, pop– og blueselementer til dansevenlig, iørefaldende moderne countrymusik.

Dermed er American Ride en del af den countryfeber, som de seneste år ikke kun har spredt sig i genrens hjemland, USA, hvor hver fjerde voksne amerikaner, ifølge dagbladet Information, i 2014 kaldte sig for country–fan. Også i Danmark har countrymusikken de senere år vundet frem, blandt andet fordi genren formår at blande det poppede og rockede med den traditionelle countryfeeling, mener Christian Odde.

American Ride har siden starten i 2011 spillet på små og store scener i Danmark, men også udenlandske koncerter i bl.a. Tyskland.

American Ride er:

  • Christian Odde: Sang og guitar
  • Ole Odde: Trommer og kor
  • Hans Henrik Hulgaard: Bas
  • Søren Dahl Pedersen: Keyboards
  • Torben Holther Olesen: Guitar

Læs mere på www.tanteolga.dk