Endelig fri fra skole og børnehave

Brug de dejlige feriedage i verdens bedste Kulturhus, hvor der venter sjove oplevelser på hele tre etager. Kig forbi den store grå bygning i Stemannsgade, hvor tiden går hurtigt, mens du dykker ned i masser af ferieaktiviteter.

Der er både kranier, kunst og kække bøger, når Randers Kunstmuseum, Museum Østjylland og Randers Bibliotek har gjort sig umage for at lave et farverigt aktivitetshæfte til  børnene.

Du får det i Kulturhuset i Randers og kan tage det med i bilen, på ferien eller hjem på græsplænen.

Hæftet indeholder opskrifter, quizzer, konkurrencer og ikke mindst spændende kreative opgaver, som du kan klippe, farve og dykke ned i.

Sommerferiehæftet er ganske gratis, og du kan få det hos Randers Kunstmuseum, Museum Østjylland og Randers Bibliotek i Kulturhuset.