Danske GN’R TRIBUTE er en hyldest til et af verdens bedste rockbands, der i 1987 udgav debutalbummet ‘Appetite for Destruction’, der blev det bedst sælgende debutalbum i rockhistorien med over 33 mio. albums på verdensplan.
Når danske GN’R TRIBUTE går på scenen for at hylde originalerne, er du ikke i tvivl om, at dette band virkelig elsker musikken! GN’R TRIBUTE giver en fuldstændig autentisk oplevelse af Axl, Slash og co., og alle de kendte klassikere bliver taget under kyndig og kærlig behandling. Hvis du lukker øjnene, kan du nærmest mærke suset fra Hollywood og fans er ikke blege for at sammenligne GN’R TRIBUTE med originalerne, da de var på toppen.
GN’R Tribute lagde Turbinen ned sidst, de var forbi, så det er bare med at komme afsted.