Hugh Lunn: Supersonic – Sådan ser Mach 5 ud

GAIA Museum viser en spændende udstilling med tegninger af fly designet af den canadiske outsiderkunstner Hugh Lunn

Hugh Lunn blev født i Kingston, Canada i 1955 og bor nu i Smith Falls, Ontario, Canada.

Han lærte ingeniørtegning, mens han gik på Queens universitet i 1975. Han sluttede sig til de canadiske væbnede styrker i 1976. Inspireret af Jack Northrops bidrag til flyvende vingefly og det amerikanske B2 Bomber-design begyndte han at tegne fly i 1998.

Han mener, at de fly han har designet har potentialet til at nå Mach 5 og undslippe jordens tyngdefelt. Han har sendt disse tegninger til canadiske premierministre, amerikanske præsidenter, dronningen af England og Elon Musk med ringe respons.

Han planlægger at fortsætte med at tegne, da dette udtrykker hans kærlighed til fly, og det giver ham en magisk følelse at kunne designe disse supersoniske fly. Dette fortæller Pierre Leichner, som er initiativtager til Vancouver Outsider Arts Festival og har formidlet kontakten mellem Hugh Lunn og GAIA Museum.

Pierre Leichner besøgte GAIA Museum sidste år, og på den måde opstod ideen om at udstille en canadisk kunstner på GAIA. Det blev Hugh Lunn, som er en meget unik kunstner, der bevæger sig i feltet mellem flot teknisk tegnekunst og opfinderens kreativitet.

I skolernes vinterferie uge 7 er der mulighed for at deltage i en kreativ workshop, hvor man kan lade sig inspirere af udstillingen. Børnefamilier opfordres derfor til at flyve en tur på GAIA tirsdag 14.2, onsdag 15.2 eller torsdag 16.2, hvor man kan lave sine egen stop motion film. Workshoppen er åben disse tre dage mellem kl. 10-14.

Der er fri entré både til workshop og udstillingen.

Læs mere på www.gaiamuseum.dk eller www.gaiaakademi.dk