Morgensang på Randers Bibliotek

Nu synger vi sammen. Rigtigt: onsdag d. 5. august.

I flere år har vi sunget morgensang sammen midt i Randers Bibliotek. Første onsdag i måneden kl. 8.30. Det fik en brat slutning, da Danmark blev lukket ned midt i marts. Men nu er der gang i den på biblioteket igen. 

Et kvarters morgensang i bibliotekets gode akustik, hvor vi - på behørig afstand - vil synge en håndfuld gode sange fra Højskolesangbogen. Biblioteksmusikanten Peter Elmelund vil akkompagnere på guitar og give sangene et par ord med på vejen.

Det er sundt at synge sammen - både for krop, holdning og fællesskabet. Og så er det gratis og uden tilmelding; mød blot op.

"Vi vil naturligvis stå med behørig afstand og følge myndighedernes gældende retningslinjer. Vi fortsætter hele efteråret første onsdag i måneden - i december er det alle tre onsdage før jul," fortæller Peter Elmelund.