Ny billard-turnering har set dagens lys

Som optakt til verdensmesterskabet i billard til november, der afholdes i Randers, har Randers Eventsekretariat og otte af områdets værtshuse skabt en ny lokal billard-turnering. Finalen spilles midt under verdensmesterskabet på Værket den 27. november.

Turneringen har fået navnet 'Bydysten'. Det er et Randers-mesterskab i disciplinen 'Skoma´r', som er traditionel keglebillard. Otte hold med seks deltager på hvert hold dyster i et antal runder mod hinanden frem til finalerne i slutningen af november. Rundernes kampe spilles hver mandag ude på de enkelte værtshuse. 

Ideen med 'Bydysten' er at sætte fokus billardsporten. Turnering er blot en af mange events forud for verdensmesterskabet i november.

"Med den nye turnering og de andre events, vil vi gerne vise randrusianerne de mange forskellige aspekter af billardsporten. Samtidig ønsker vi at skabe en god ramme for verdensmesterskabet og give den store internationale turnering en bred lokal identitet, " siger chef for Randers Eventsekretariat, Mette Bertelsen.    

Verdensmesterskabet afholdes på Værket i Randers, hvor Ridehuset danner en hyggelig og historiskramme for 48 af verdens bedste spillere, der deltager i mesterskabet. Der dystes i 3-Bande Carambole, der også bliver kaldt for billardsportens kongedisciplin. Billard-VM spilles i perioden den 26. - 30. november. Mens de internationale spillere indtager Ridehuset, kan publikum som en bonus opleve finalen på 'Bydysten' i Værkets foyer onsdag den 27. november, kl. 14, der med kan man på samme location opleve hele to forskellige discipliner af billard-sporten. 

Bydystens semifinaler spilles mandag den 25. november kl. 18 ude på de otte værtshuse, som stiller med hvert deres hold.

Disse værtshuse deltager i 'Bydysten':    
Sunes Bodega, Mariagervej 37, 8900 Randers
Downtown Pub, Slotsgade 9, 8900 Randers
Hjørnebodegaen, Gl. Hobrovej 48, 8920 Randers
Vesterbros Bodega, Viborgvej 38, 8920 Randers
SkanseKroen, Bøsbrovej 1B, 8940 Randers
Bykroen, Vestergade 45, 8900 Randers
Havndal Bodega, Østerbro 6, 8970 Havndal
P Smed, Burschesgade 4, 8900 Randers

Læs mere om Billard-VM her