Randers City Blues Festival skydes i gang med tre koncerter i Storegade

Randers City Blues Festival vil, for tredje år i træk, fylde Randers med svingende blues og god stemning. Festivalen afholdes d. 27.-29. Juni.

Den officielle åbning foregår på Turbinen med Chris Grey & The BlueSpand. Når den officielle åbning er færdig, kan publikum og alle interesserede gå ned i midtbyen, hvor der fra kl. 22 spilles tre blueskoncerter; på Barry’s Pub, Café 38 og Tante Olga. Alle er med fri entré.


Hos Tante Olga, kan man opleve lokale Van Ness. Foruden den gode blues musik, er der altid gode, kolde Craft Beers på fade, som serveres fra hane.
Van Ness er sammensat af fem lokale musikere, der alle har meget erfaring og ekspertise inden for livemusik.

Deres musikalske udgangspunkt er East Coast-inspireret blues, hvilket vil sige, at de krydrer funky blues med soul og rock. En anden unik ting ved Van Ness er, at det er fire ud af de fem medlemmer, der sørger for vokalen, og de synger endda også flerstemmigt - dette er sjældent set og hørt i forbindelse med bluesmusik. Man kan roligt forvente en forrygende koncert hos Tante Olga. Det bliver en god og dejlig start på Randers City Blues Festival.

Koncerten forventes at vare på den gode side af en time.

Læs mere om Randers City Blues Festival