Rigtige Mænd Løbet 2019

5. juni: Sjov træning og motion med dine venner og kolleger. Her kan alle mænd være med. Også selv om det er længe siden, du har været i topform.

Mere end 170 mænd fra arbejdspladser i Randers og omegn deltog sidste år i Rigtige Mænd Løbet. Det var en sjov dag med mange udfordrende motionsopgaver, hvor holdånd og kammeratskab stod i højsædet. RgF, Randers Firmasport, Dansk Firmaidrætsforbund og Randers Kommune gentager succesen med Rigtige Mænd Løbet her i 2019.

Det foregår naturligvis på fars dag, onsdag den 5. juni. Tronholmparken med det nye anlæg for industriparkour bliver løbscentrum. Rigtige Mænd Løbet Randers er et stjerneløb med 6-8 forskellige teamopgaver. Der dystes i hold med tre ”rigtige mænd” på hvert hold. Alle mænd kan deltage – og du behøver næsten ingen forberedelse. Hvert hold må medbringe to cykler.

Frem til løbet kan du deltage i en række træninger som Randers Kommune arrangerer i samarbejde med det lokale foreningsliv.

Find træningskalender og tilmeld dig til løbet