Musikalsk foredrag og koncert med Mike Tramp

23. november på Tante Olga: Denne gang bliver besøget lidt anderledes end tidligere, hvor Mike er alene på scene. På en hyggelig og engageret måde fortæller han om sit liv og oplevelser som rockstjerne krydret med humor og sange fra sit store musikkatalog.

Mike Tramp er sandsynligvis den eneste, der har optrådt i både Madison Square Garden og til Køge Byfest, har hilst på Jacques Chirac og drukket te med Ozzy Osbourne, lavet film med Tom Hanks og været æresmedlem af rideklubben i Stenløse. 

Allerede som 14-årig lander Vesterbro-drengen på forsiden af de danske popblade. Året efter forlader han skolen og bliver som sanger i gruppen Mabel landets største teenageidol. 17 år gammel vinder han Melodi Grand Prix med en sang, der skal forfølge ham resten af livet. I 1980´erne flygter han til USA, sælger millioner af plader med White Lion og optræder med nogle af rockens største navne. Her prøver Mike Tramp at leve et liv med Harley Davidson, penge og Stillehavsudsigt. I dag har han prøvet at miste det hele igen. 

Mike er uden tvivl en af dansk underholdnings mest farverige og viljefaste skæbne. 

Læs mere på www.tanteolga.dk