Rigtige Mænd Løbet Randers

Tirsdag den 5. juni er der Rigtige Mænd løb i Randers med start og mål i Tronholmparken. Find to andre rigtige mænd og lav et hold.

Det er et løb for alle mænd, der har mod til at udfordre sig selv. Løbet består af en række sjove og udfordrende opgaver som skal klares undervejs. Der dystes i hold med tre rigtige mænd på hvert hold, så udfordringen er samtidig en sjov og fælles oplevelse med dine venner.

Alle mænd, der tør tage en udfordring op, kan være med i løbet. Du skal blot stille op med et hold bestående af tre mænd. Til løbet skal to cykle og en løbe, og I må gerne skiftes til at løbe og cykle. Ruten er 10 kilometer, undervejs vil der være 7 sjove opgaver, som skal løses. Blandt andet kan I blive udfordret i "VVSeren" eller "Hundeproppen".

Deltag i den gratis fælles træning 

  • uge 20 Sundhedshøjskole - udendørs fitness, 14/5, 17.30-19.00, Tronholmparken
  • uge 20: Motionsboksning og yoga, 17/5, 18-20, Remisen, J.V Martins Plads 3, 8900 Randers C.
  • uge 21 watercross, Water and wellness, 22/5, 19.30-20.30 , Viborgvej 80, 8920 Randers NV
  • uge 21 RgF - crossfit, 27/5, 14.30-16.00, RgF Hallen, Østre Boulevard 29, 8930 Randers NØ
  • uge 22 Sundhedsteam - cirkeltræning, 31/5, 17.30-19.00, Tronholmparken
  • uge 23 Rigtige Mænd Løbet, 5/6, 18.30, Tronholmparken

Rigtige Mænd Løbet er et landsdækkende mandeløb, der afvikles på samme dato og tidspunkt rundt om i Danmark. Løbet er en del af Rigtige Mænd-projektet, der også består af det digitale træningsfællesskab Rigtige Mænd Sjakket.

Projektet bygger en ny dimension på tv-programmerne Rigtige Mænd fra DR1. Her er fællesskab og humor med til at gøre underværker for mænd, der gerne vil have en sundere livsstil. Projektet er støttet af Nordea-fonden og Randes Kommune. 

Har du spørgsmål vedrørende Rigtige Mænd Løbet Randers, kan du kontakte breddeidrætskonsulent Jesper Jakobsen, mobil 5156 2020, mail: jesper.jakobsen@randers.dk.

Du kan også besøge løbets lokale Facebook-side: www.facebook.com/rigtigemaendranders  eller læse mere på www.rigtigemaend.dk