Vinterlæsedysten

I år kan elever på 1.-7. klassetrin deltage i læselystkonkurrencen Vinterlæsedysten fra den 1. til 28. februar. I år er Vinterlæsedysten digital og kan følges på Randers Biblioteks hjemmeside og Børnebibliotekets Facebook-side.

Hvor mange bøger kan elever i Randers Kommune læse i februar måned?

I år kan elever på 1.-7. klassetrin deltage i læselystkonkurrencen Vinterlæsedysten fra den 1. til 28. februar. I år er Vinterlæsedysten digital og kan følges på Randers Biblioteks hjemmeside og Børnebibliotekets Facebook-side.

Vinterlæsedysten 2021 for elever i 1. til 7. klasse

Vinterlæsedysten skal inspirere til læselyst og læseglæde. Eleverne skal læse så mange bøger som muligt i februar måned. Samtidigt er det også muligt at skrive nogle boganmeldelser. Hver gang eleven har læst en bog, skal den indberettes på Randers Biblioteks hjemmeside under Vinterlæsedysten. Så tæller den med i det samlede resultat.

Undersøgelser af børns læsevaner viser nemlig, at børn gerne vil inspirere og inspireres af hinanden gennem gode anmeldelser og anbefalinger. Netop derfor er Vinterlæsedysten en god måde for skolerne at sætte fokus på elevernes læselyst.

Den elev, der har læst flest bøger i perioden, vinder en bog og to biografbilletter. Udover hovedgevinsten er der hver uge forskellige konkurrencer. Det kan være: Den sjoveste anmeldelse, den bedste anmeldelse og den bedste tegning.

Mangler du bøger til Vinterlæsedysten, kan du reservere bøger på www.randersbib.dk  og derefter hente bøgerne på hovedbiblioteket, når de er klar til dig. Du kan også læse eller lytte bøger på www.ereolengo.dk