Kom til sommerens familiefest

Den 17. juni 2023 bliver det tredje gang at Foreningen RFM inviterer til Familiefest i Skoven for både store og små.

Fotograf: Gorm Branderup - foto fra Familiefest i Skoven 2022

Randers har sin helt egen bøgescene på Skovbakken. Her er der en gang om året familiefest med musik og sjove aktiviteter for alle under trækronerne. I år bliver det med Barbara Moleko, Kaya Brüel & Ole Kibsgaard, Rigmor og Carl Quist-Møller på scenen.

På festivalpladsen kan børnene lære at være ægte cirkusartister, binde en smuk blomsterkrans, lege sjove udklædningslege og meget mere.

Man kan ikke undgå andet end at blive i godt humør, når musikken, aktiviteterne og de lysegrønne bøgeblade skaber rammen for denne dag.

Arrangøren er en frivillig organisation, der har skabt denne festival med et ønske om at bringe familier tættere sammen.

Familiefest i Skoven er en festival, hvor stemning, nærvær og fællesskab er i fokus. Du kan læse meget mere om festivalen - og find dine billetter på www.familiefestiskoven.dk