Nedlæggelse af snublesten i Randers

Onsdag den 27. september bliver de første fem snublesten nedlagt i midtbyen. Stenene lægges til minde om mennesker, der blev udsat for nazistisk forfølgelse i perioden 1933-45.

Tre snublesten fra København bag ved synagogen i Krystalgade. Der lå Meyers Minde, som var et plejehjem for medlemmer af det mosaiske trossamfund. De tre kvinder blev alle tre deporteret til kz-lejren Theresienstadt i 1943, hvor de omkom.

Stenene lægges ud for den adresse, hvor personerne havde sin bopæl, da forfølgelsen fandt sted. I Randers bliver der nedlagt en sten for modstandsmand, Børge Thomsen i Søren Møllersgade 19 kl. 14, mens der kl. 14.45 bliver nedlagt fire sten for den jødiske familie Hartogsohn ude foran Tørvebryggen 4-6.

De fem forfulgte i Randers

Børge Thomsen var en del af modstandsbevægelsen i Randers. Den 8. juni 1944 klokken fire om morgenen kom værnemagten efter ham i Søren Møllers Gade. Hans onkel, som også boede i bygningen protesterede og fik en geværkolbe i maven, men modstanden var forgæves. I første ombæring kom Børge Thomsen til Frøslevlejren, men i 1945 gik turen sydpå til Dachau i Sydtyskland. Senere blev han flyttet til Neuengamme ved Hamborg. De gruvækkende oplevelser i kz-lejrene sad i kroppen resten af hans liv. 

Familien Hartogsohn følte sig stærkt forankret i Randers.  Betty og Nathan Nathansen, slog sig ned i byen i starten af 1800-tallet og blev forældre til 21 børn. Barn nummer ni, Hanne Betti, giftede sig med børstenbinder Jonas Philip Hartogsohn fra Emden i Tyskland og de fik syv børn – fire døtre og tre sønner. En af sønnerne døde som barn. Den ældste søn, Eduard, overtog Jonas Philips børste-. pensel- og gadekostefabrik på hjørnet af Snaregade og Klostergade i Randers og blev sammen med sin kone Jenny forældre til fire børn: Siegfried, Alfred, Harald og Hanne.  De tre sidstnævnte børn blev i Randers og videreførte børstenbindervirksomheden efter deres fars død i 1941, mens Siegfried uddannede sig til cand.polit og blev kontorchef i Nationalbanken og bosatte sig i København. De blev ligesom mange af andre danske jøder taget af værnemagten i oktober 1943 og sendt til Theresienstadt. De overlevede heldigvis opholdet i koncentrationslejren, men som forandrede mennesker.

Baggrunden for snublestenene

En snublesten er en fortovssten beklædt med en messingplade på 10 cm og med oplysninger om den person, der mindes. Der er pt. lagt ca. 100.000 snublesten i 28 lande rundt om i Europa. Kunstneren bag er tyskeren Gunter Demning, som selv har lagt størstedelen af de mange sten siden 1992.  De bliver både lagt for personer, der døde på grund af forfølgelsen og for personer, som overlevede. Det var tilfældet for alle fem personer fra Randers, der nu får deres egen sten.

De randrusianske jøders historie

Projektet er et samarbejde mellem forfatter og historiker Jakob Tøtrup Kjærsgaard og Museum Østjylland samt Randers Stadsarkiv, som vil bruge de nye snublesten i deres museumsformidling og skoletjeneste. Ligeledes har museet også en digital byvandring, hvor man via en app på sin mobiltelefon følger byens jødiske skæbner rundt om i byens gader og stræder. 

Læs mere om snublesten i Danmark på hjemmesiden snublesten.dk 

Læs mere om Museum Østjyllands app om jødiske skæbner i Randers.