Randers Kammerorkester på juleturné

I løbet af december kommer Randers Kammerorkester ud i mange hjørner af Randers Kommune på en juleturné.

Hør julens melodier og oplev den helt ægte julestemningen, sådan som den bliver formidlet gennem julens musik.

Den musikalske julefred sænker sig i løbet af julemåneden, når Randers Kammerorkester spiller i følgende seks kirker:

  • Tirsdag den 3. december kl. 19.30 i Langå Kirke

  • Onsdag den 4. december kl. 19.00 i Hornbæk Kirke

  • Fredag den 6. december kl. 19.30 i Lem Kirke

  • Lørdag den 7. december kl. 16.00 i Dronningborg Kirke

  • Tirsdag den 10. december kl. 20.00 i Sct. Clemens Kirke

  • Onsdag den 11. december kl. 19.30 i Spentrup Kirke

Den store julekoncert

Foruden julekoncerterne i de mange kirker spiller Randers Kammerorkester årets store julekoncert lørdag den 14. december kl. 16.00 i Sct. Peders Kirke. Her fylder et stort udvidet orkester, fire vokalsolister og Sct. Peders Koncertkor kirken med stemningsfulde juletoner. Programmet indeholder bl.a. J.S. Bachs store Magnificat for kor, orkester og solister.

Familiejulekoncert

En december måned uden de traditionsrige familiejulekoncerter er utænkelig. Gennem mere end 30 år har det været en del af Randers Kammerorkesters tradition i december. Omkring 1000 elever fra Randers skolernes 4. klasser fordeler sig tirsdag den 17. december på to koncerter kl. 17.30 og kl. 19.30.