Sejltur til Kanaløen

Midt i Randers Fjord er der et stykke helt speciel natur. Kanaløen er et af de få steder i fjorden, hvor man kan lystfiske direkte fra land. Du kan spise din frokost i madpakkehuset, eller overnatte i et af de to shelters på øen, og nyde fjorden, skibstrafikken og et rigt fugleliv.

Besøge den unikke naturperle Kanaløen midt i Naturpark Randers Fjord. Hver onsdag og lørdag kl. 9.30 er der afgang fra Mellerup med Randers Fjords Færgefart. Til og med august sejler færgen til Kanaløen. Færgen sejler retur fra Kanaløen kl. 13.45 med ankomst til Mellerup kl. 14. Ved Mellerup Færgested kan du i øvrigt gøre ophold ved en lille hyggelig cafe, der har åben alle weekender, kl. 13-17, til og med august.

Bestil din færgetur til Kanaløen her

Kanaløen ved Mellerup er et af de relativt få steder i fjorden, hvor man kan lystfiske direkte fra land. Fra den ene side fisker man ud i den åbne Randers Fjord. Fra den anden side kaster man direkte ud i en lang og kunstigt gravet sejlrende.

Mange småbådsfiskere søsætter deres trailerbåde ved Mellerup færgeleje. Kanaløen over for færgelejet er altid et træk eller to værd. Specielt skal man koncentrere sig om de to spidser på den lange og smalle ø, hvor man ofte vil kunne finde fisk – specielt aborrer ørreder – i læ for strømmen. Jo stærkere strømmen løber, desto bedre er den ende af øen, hvor der er strømlæ. Når vandet for alvor falder ud af fjorden, fisker man i en rivende strøm, der næsten leder tankerne hen på norske elve

Vær opmærksom at der ikke kan komme motorkøretøjer med til Kanaløen, det er alene på færgeturen mellem Mellerup og Voer – på tværs af Randers Fjord, at der kan det.

Læs mere om Naturpark Randers Fjord