Store løb på Honda Park i foråret 2023

DM i motocross den 30. april og stort internationalt ADAC-løb i weekenden 27.-28. maj

Den. 30. april er der motocross løb, hvor der arrangeres danske mesterskaber for de bedste i Danmark.  Det bliver med to heats af 20 minutter samt et kortere super heat for de 15 bedste i både MX 1- og MX-2 klassen, der kører sammen sidst på dagen.  Desuden vil der være DM i sidevogn samme dag.

27.-28. maj er der ADAC i Randers. ADAC er en tysk løbsserie, der tæller de samme navne, som kører både EM og VM. Det er med andre ord et højt ratet internationalt løb, der finder vej til Honda Park i denne maj-weekend. Lørdag kørers der kvalifikation og søndag er der afgørende heats.

Billetter kan købes ved indgangen. Nærmere program for de to løb bliver offentliggjort på arrangørens hjemmeside; www.Rmssport.dk

Begge løb arrangeres af Randers Motor Sport. 

Honda Park finder du på Clausholmvej 180, 8960 Randers NØ