Digitale skærme ved indfaldsvejene

Randers Kommune råder over 6 digitale skærme, som du kan få adgang til, når du har en event.

De seks skærme står ved følgende veje:

  • Hobrovej
  • Mariagervej
  • Krydset ved Hadsundvej, Dronningborg Boulevard og Nørre Boulevard
  • Viborgvej tæt ved Banegården
  • Grenåvej tæt ved Ørneborgvej
  • Århusvej i krydset ved Vennelystvej

Se placeringer på kort

Fotos fra udvalgte placeringer

Reservation og administration

Randers Event
Laksetorvet 1
8900 Randers C
Tlf.: 8915 1091 / 8915 1004
byportaler@randers.dk   

Retningslinjer

  • Spot skal fokusere på eventen og ikke arrangøren.
  • Spot skal profilere primært kultur- og sportsbegivenheder, der foregår i Randers kommune. 
  • Kommunale kampagner kan benytte portalerne på samme vilkår.
  • Spot kan profilere undervisningsaktiviteter, der har et bredt offentligt formål.
  • Logo for sponsorer må figurere i beskeden form.
  • Der må ikke bruges levende billeder (video/flash animationer osv.).
  • Spot må ikke indeholde stødende billeder eller tekst.
  • Spot må ikke indeholde kommercielle, politiske eller religiøse budskaber.

Anbefalinger til gode spot

  • Brug hvid eller lyst tekst på mørk baggrund.
  • Brug klare farver.
  • Brug enkle, tydelige og store typer.
  • Brug korte budskaber.
  • Undgå hvide eller lyse baggrunde (store flader).
  • Undgå grafik og billeder med mange detaljer.

Specifikationer

Annoncøren skal aflevere JPEG filer som følger:

  • Opløsning256x384 pixels
  • Farver: RGB (8 eller 16 Bit)
  • Kvalitet: High 

JPEG fil mailes til byportaler@randers.dk senest om mandagen i ugen før reservationen.

Priser

Prisen for 1 uges visning er kr. 4.400 + moms.

Prisen for 2 ugers visning er kr. 6.800 kr. + moms.

Priserne gælder for visning på alle 6 portaler, og annoncøren skal selv levere den fil, der skal køre på skærmene jf. ovennævnte specifikationer.

Arrangøren skal ved bestilling oplyse cvr nr. til brug for fakturering.

LED-skærm og pylon

Selve pylonen er 5 meter høj og 2,1 meter bred.

Skærmstørrelsen er 6,3 m² (2048 x 3072 mm).

Kommunens byvåben er visualiseret på soklens nederste del.  

Visninger

De 6 LED skærme er slukket imellem 24.00-06.00.

Hvert enkelt spot vises i 10 sekunder ad gangen, og der kan køres op til 8 spot ad gangen.

Spot vises samtidigt på alle 6 LED-skærme.

Trafik ved placeringerne

Jf. kommunens nyeste trafiktællinger er den gennemsnitlige døgntrafik i begge retninger sammenlagt for alle 6 placeringer 73.000 biler. Da LED-skærmene udelukkende bliver eksponeret i én retning (nemlig trafikken ind mod byen) drejer det sig om 36.500 biler pr. døgn, der får kendskab til budskaberne.